Anden uge og det ugenligt kontroltjek.

Efter jeg fik elastikkerne på sidste uge, som jeg skulle gå med hele tiden, begyndte jeg at få nogle rimelig ubehagelige jag/knæk i min højre side af underkæben. Det var værst de første tre dage, derefter blev det stille og roligt mindre og gik til sidst i sig selv.

Ved denne kontrol fik jeg fjernet de resterende sting i både over- og undermunden.
Det var en smugle ubehageligt, men det var helt sikkert også det eneste.

Jeg slap af med elastikkerne, da jeg uden de store problemer fandt biddet rimelig hurtigt, dog aftalte vi, at hvis jeg følte at jeg fik problemer med at finde biddet skulle jeg tage elastikkerne på et par timer om dagen.


Efter de to første uger, er jeg stadig/kun en smugle hævet (alt efter hvordan man ser på det). Personligt er jeg nået til det punkt hvor resten af hævelsen godt bare må forsvinde.
Når man selv sidder i situationen, kan man godt glemme ind imellem at huske at se positivt på det hele. Jeg havde svært ved at se fremskridt og se hvornår hævelsen var faldet, fordi at man ser sig selv i spejlet hver eneste dag.

Det er en ordentlig omgang at komme sig over og alt tager tid.
Jeg er ikke bange for at indrømme at panikken har været meldt sig et par gange i løbet af de sidste to uger for, om hvorvidt det der nu skete i kæben nu også skulle føles sådan og om de jag eller underlige følelser der kunne dukke op ind imellem nu også skulle gøre sådan.
Og som kirurgerne siger; der sker alt muligt underlige i ugerne efter operationen. Og er man i tvivl eller føler sig usikker omkring det der sker i ens mund, er det ikke sværere end at spørge ved kontrollerne. Hellere spørg en gang for meget, end en gang for lidt. : )

(Billed taget to uger efter operationen.)